hjælp til trafikuheld og erstatning
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
 
Er du i en periode efter ulykken, helt eller delvist, ude af stand til at arbejde og dermed mister indtægt, er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er meningen, at du økonomisk skal stilles som om skaden ikke var indtruffet.
 
Hvor stor er erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste?
 
Erstatningen skal medføre at du ikke lider tab som følge af ulykken. Modtager du f.eks. sygedagpenge har du ret til differencen mellem din normale løn og sygedagpengesatsen. Ud over at få erstattet din faste løn, kan du også få erstatning for manglende bonus, overarbejde og andre sædvanlige tillæg.
 
Hvor længe har jeg ret til erstatning?
 
Du har som udgangspunkt ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til du er i stand til at genoptage dit arbejde  i samme omfang som før ulykken. Får du fastsat et endeligt erhvervsevnetab ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste.
 
Har jeg ret til tabt arbejdsfortjeneste som selvstændig?
 
Ja, som selvstændig erhvervsdrivende har du også mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningen opgøres skønsmæssigt på baggrund af den forudgående omsætning / indtjening.
 
Skal jeg altid søge om at få sygedagpenge?
 
Ja, du har en såkaldt tabsbegrænsningspligt over for skadevolderen. Det vil sige, at skal begrænse tabet mest muligt eksempelvis ved at anmode om sygedagpenge og ydelser fra dine eventuelle private forsikringer.  
 
Kan jeg få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som studerende?
 
Som udgangspunkt lider du ikke noget indtægtstab som studerende og kan derfor ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dog kan der være visse undtagelser f.eks. hvis den studerende var meget tæt på at afslutte sine studier og dermed havde udsigt til arbejdsindtægt. Dette gælder ikke mindst hvis der allerede var indgået en ansættelseskontrakt. Derudover har studerende med studiejobs ret til at få tabt indtægt erstattet.
 
Kan jeg få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som arbejdsløs?
 
Det er meget vanskeligt som arbejdsløs at dokumentere, at du har lidt et tab. Det vil ofte kræve, at du kan dokumentere konkrete forhandlinger med en arbejdsgiver eller på anden vis dokumentere, at arbejdsløsheden var af midligertidig karakter.
 
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er du velkommen til at kontakte advokat Anne Hviid.

 

Del din opdagelse:
Tilbage

Advokat Anne Hviid

Anne Hviid

 

  • Advokat, cand. jur. fra Aarhus Universitet.
  • Specialist i erstatning for personskade
  • Medlem af Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF) 

 

Få en gratis vurdering af din erstatningssag - klik her

 

Mød advokaterne

 

 

Spørg erstatningsadvokaterne

Navn: 
Tlf.: 
E-mail: 
Spørgsmål: 


facebook